Ledige stillinger
Raaschou Byg leder efter et stærkt makkerpar – to rutinerede tømrersvende/bygningssnedkere – til vores byggeafdeling i Skovlunde.
Vi har travlt. Masser af spændende opgaver – og her kommer I ind i billedet. Er I vant til at arbejde sammen som et fast team, så har vi brug for JER!
Hvad kommer I til at lave?
• I arbejder primært på byggepladser i Storkøbenhavn – nybyg, om- og tilbyg
• I skruer, saver og samler, så det hele står snorlige, og tidsplanen holder
• I tager ansvar for kvaliteten på pladsen og er med til at få opgaverne sikkert i mål
• I samarbejder tæt med vores øvrige sjak, formænd og byggeledere
Hvem er I?
• I er et fast makkerpar og trives bedst, når I arbejder sammen
• I er uddannede – med flere års erfaring
• I er vant til tempo, men går aldrig på kompromis med kvalitet og sikkerhed
• I kan tale med både kolleger, kunder og byggeledere uden at miste værktøjet undervejs
• I er mødestabile, tager ansvar og kan arbejde selvstændigt på pladsen
Hvem er vi?
• Vi bygger alt fra dørkarme til hele villaer
• Vi arbejder primært i Storkøbenhavn, og vi gør os umage for at have ordentlige adgangs- og parkeringsforhold
• Vi er et solidt team på samlet 60 medarbejdere – både på kontoret og ude på pladserne
Hvad får I til gengæld?
• Gode kolleger, der både kan tage gas og gøre alvor af tingene, når der skal leveres
• Spændende opgaver – ingen dage er helt ens
• Gode ansættelsesvilkår og et arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden
• Firmabil til makkerparret
• Fitnessrum til fri afbenyttelse og fælles træning
• Arbejdstøj til alle sæsoner
Skal vi bygge videre på jeres makkerskab?
Så slip hammeren et øjeblik og send lidt info om jer til Kenneth på mail: kcs@raaschou.as alternativ en sms på tlf.: 24 23 81 41
Vi står klar til at tage imod jer med åbne arme og en kop kaffe på kontoret i Skovlunde.